torsdag den 29. november 2012

Jordbær/vaffel -sandwich

 Som det kan ses i tidligere indlæg, har jeg taget hul på et nyt madkapitel i mit liv: LCHF (Low Carb, High Fat). Jeg har været i gang i en uge, og jeg kan ikke sige andet, end at det går over alle forventninger. Jeg føler mig mæt hele tiden, mit blodsukker er i høj grad blevet stabiliseret, samt mange andre fantastiske ting. Jamen, hvad spiser jeg så? Ja jeg spiser i hvert fald ikke mel, ris, pasta, brød (i traditionel forstand), kartofler, stivelse, sukker ect. - Til gengæld spiser jeg kød, æg, fedt og masser grøntsager.. Og det er fantastisk! Her får du et kig på, hvad jeg f.eks. kunne spise til morgenmad.


  

Her er et eksempel på morgenmad: Æg, bacon, hjemmelavet ketchup, stegte skiver squash og en mega lækker LCHF-venlig vaffel sandwich, med hindbærdrøm inden i. I får her opskriften på vaflerne og hindbærdrømmen, da jeg går ud fra at alle kan lave scramble eggs og bacon :p 

Vaffeldej: 
4 æg 
3 spsk. HUSK
2 tsk. kanel 
1 spsk. sødemiddel 
Korn fra en halv vaniljestang 
200 g. hytteost 
1 spsk. olie (jeg brugte hørfrø olie) 

Jordbærdrøm 
3 dl. Græsk yoghurt (10 %)
1 dl. creme fraiche (18 %)
200 g. frosne jordbær 
1 spsk. sødemiddel 
4 blade husblas

Blend alle ingredienserne til vafler med stavblender og lav vaflerne på et almindeligt vaffeljern. Lad dem køle. Kog de frosne bær, indtil de er godt smattede og tilføj sødemiddel, når de er udkogte (der må gerne være hele bær tilbage!) hældes det meste af det over i en skål - en lille smule bliver i gryden, og husblassen - som har ligget i blød i koldt vand i 5-10 min. forinden - smeltes sammen med bærsaften. Når husblassen er smeltet, hældes det over til det resterende jordbærsnask. Lad det køle af, og når det er lunt blandes det med græsk yoghurt og creme fraiche. Sættes på køl i nogle timer indtil det er stift og spises sammen med de kolde vafler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar