fredag den 21. december 2012

Cucumber cupcakes m. laksemousse

Når nu man ikke kan sove pga. en larmende nabo (klokken er jo kun 00.15, bevares!), kan man jo lige så godt bruge tiden fornuftigt og få delt nogle opskrifter her på bloggen.

I dag har jeg afprøvet en sød lille snack, som jeg længe har sendt meget lange blikke. Eller dvs. jeg har sendt lange blikke efter dele af denne lille forret/appetizer/whatever; nemlig the cucumber cup. Fyldet som er en hjemmerørt laksemousse/salat blev skabt ud fra egne forestillinger om, hvad der kunne smage godt med agurke-cupcaken.

Det var velsmagende.. Meget endda. Hvis laksemoussen havde fået lov at stå og trække, inden vi kastede os frådende over den, ville den sikkert ha' smagt endnu bedre. Denne kombination er helt sikkert noget jeg vil afprøve igen og gøre mig mere umage med. Eventuelt ved en festlig lejlighed, da jeg virkelig finder agurken charmerende på denne måde. Charmerende agurk? Wow, det er sent. Men det er altså sådan jeg har det. Desuden er denne her søde lille sjover super nem at lave og så kan det varieres i det uendelig. Love it!



Cucumber cupcakes m. laksemousse (ca. 6 stk.)
1 agurk
200 g. laksefilet
1 stor spsk. friskost (philidelphia)
1 stor spsk. creme fraiche
1 håndfuld friskhakket dild
citronsaft
salt, peber

Start med at tænde ovnen på ca. 200 grader, og bag laksefilet(erne) i ovnen i 20 minutters tid, indtil de er færdige. Jeg krydrede dem ikke med noget inden, de var helt naturel i ovnen. I mens laksen er i ovnen, kan du skrælle agurken, enten helt (som på billedet) eller lav sjove striber. Herefter skæres agurken i grove klodser, som udhules for det der bløde agurke-snask, som altid er i dem. Jo mere du udhuler agurken, jo mere fyld er der plads til - dog skal man være lidt forsigtig, så det hele ikke går i stykker. Når laksen er færdig hakkes den let med en gaffel og sættes på køl. Når den er kølet, blander du de resterende ingredienser sammen med laksen og stavblender det hele. Man kan også bare blande det og springe blenderen over, hvis man ønsker det mere groft og salat -agtigt. Sæt moussen på køl en halv times tid og tag den efterfølgende ud og put den i en sprøjtepose. Jeg brugte sprøjtepose fordi jeg synes det er nemmere at håndtere. Pynt evt. med dild, rejer eller noget andet. Ret nemt og ret velsmagende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar