søndag den 29. september 2013

Bleeding chocolate muffins..




I går var det tid til en weekendkage (jaja, jeg sagde "farvel snacks" i hverdagene!), og jeg havde forinden savlet over Annes lækre chokolade fondant. Da hun så offentliggjorde opskriften, kunne jeg jo se, at opskriften er samme udgangspunkt, som jeg bruger til denne her chokoladekage. Jeg justerede derfor målene, så det passede til mine små silikone muffinsforme, og tilføjede en lille hemmelighed. Nemlig et stykke chokolade i dejen, som fik kagen til at bløde af varm, lækker chokolade. What a treat! 

Bleeding chocolate muffins (8 stk)
2 store æg
100 gram chokolade (+ et stykke til hver muffin)
75 g smør
1 tsk vaniljepulver
Evt. en spsk mandelmel eller lign., for at give kagen lidt mere bid. 

Smelt smørret og chokoladen sammen i en gryde. Imens kan du piske æggene luftige sammen med vaniljepulveret. Når chokoladen og smørret er smeltet, hælder du det over i en kold skål og røre rundt i nogle minutter. Det er vigtigt, at choko/smør ikke er brandvarmt når det bliver blandet med æggemassen. Når det er afkølet, blander du det med æggene, og hælder i små muffinforme – kun halvt fyldt, da de hæver. Afslut med et stykke chokolade i hver form. Bages ved 200 grader i ca. 7-8 min.

Server straks, evt. med bær og flødeskum/is/creme fraiche.

Der blev 8 små kager, og da vi ikke kunne spise dem alle, stillede jeg resten på køl. I dag kunne jeg så ikke lade være, og jeg MÅTTE se hvilken konsistens de havde fået, efter en nat i køleskabet. De var ikke blevet dårligere.. Tværtimod. Konsistensen var blevet endnu mere kompakt, og i bunden lå et lille hårdt stykke chokolade. Hold nu op, hvor smagte det syndigt. Næste gang jeg skal lave dem her, tror jeg faktisk jeg vil lave dem om morgenen, og stille på køl til brug om aftenen. Det der knæk fra chokoladestykket i bunden, gør altså noget helt specielt. Mums! 


3 kommentarer:

  1. det er sjovt men de lyder ret meget som nogle chokolade puddings jeg fandt på den irske lurpak side ;)

    SvarSlet
  2. Uhm de minder lidt om den svenske "kladdkaka" jeg plejer at lave.
    De smager også godt med en skefuld peanutbutter i - så et lag dej, en tsk. peanutbutter, et lag dej....

    Din version skal også prøves :)

    SvarSlet
  3. Eeeeej, hvor ondt! Nu bliver jeg jo nød til at bage kage, det var sørme synd ;)

    SvarSlet