fredag den 24. maj 2013

Banankage


Banankage har alle dage været en dejlig kage, og det kan den også SAGTENS blive, uden at man propper den med mel og sukker. Synes faktisk at jeg ramte ret godt plet denne gang, kagen var fugtig og smagte sødligt af banan og lidt chokolade. Den blev godtaget af de CarbEaters (høhø) som jeg serverede den for, med rosende ord med på vejen. Så dét er jo et godt tegn.

Jeg har sådan set taget udgangspunkt i den samme kage, som jeg bruger til gulerodskage, og det fungerer rigtig godt.

Banankage (én stor rugbrødsform)
1½ dl. Kokosfibre
½ dl. Husk (den grønne) 
6 æg 
100 g. smeltet smør 
1 dl.fløde
1 spsk. stevia strø (eller anden sødning) 
2 spsk. agave sirup 
1 håndfuld abrikoser
2 tsk. bagepulver
2 (over)modne bananer
100 g. mørk chokolade - jeg brugte 80%

- Start med at udbløde dine abrikoser hvis de er meget hårde - når abrikoserne er bløde, moses/blendes de til en form for masse. Pisk æg og sødning luftigt, tilføj smør og fløde og pisk noget mere. Tilføj de tørre ingredienser (kokosfibre, husk, bagepulver) og rør det yderligere godt sammen. Til sidst hakkes chokoladen og bananerne moses og vendes i dejen sammen med abrikos-massen. Dejen puttes i en smurt form og bages i ovnen ved 180 grader i ca. 30 min.

1 kommentar:

  1. Jeg bagte din banankage og den var simpelthen fantastisk:-) havde bagt alm banankage også til mine ikke LCHF spisende kollegaer og de kunne bedst lide LCHF versionen. Har ledt og ledt efter opskriften og NU fandt jeg den endelig igen-pyha! Den skal nemlig bages når jeg holder fødselsdag på næste søndag:-) Rigtig god week og tak for skønne opskrifter!

    SvarSlet