torsdag den 22. november 2012

Mere personlighed til bloggen og en snak om en stor kostændring i vente

Jeg har før nævnt, at jeg ikke helt ved hvad denne blog - udover alle opskrifterne - skal gå ud på.. For på den ene side kan jeg godt lide selv at læse blogs, hvor jeg får noget konkret med.. Noget håndgribeligt jeg kan bruge. Samtidig er det også et kriterium at man kan mærke vedkommendes personlighed som læser. Noget, som der ikke har været tilstrækkeligt meget af i min blog, når jeg nu tænker efter. Derfor vil min blog fra nu af også handle om mine tanker - mest i forhold til mad, men også i forhold til andre ting. Jeg startede bloggen for at skabe et hjørne i dette cyperspace som var mit - og det vil det nu i højere grad blive..


Jeg har altid døjet med overvægt.. Mit evige fucking problem. Ikke at det har været skyld i klassikere som mobning og dårligt selvværd, men bare at jeg er blevet større og større, og let's face it - det er ikke sundt. Jeg smed, efter en Gastric Bypass operation i 2010, 45 kg.. Operationen gjorde mig ikke normalvægtig, men jeg har det egentlig fint med, at jeg ikke blev placeret i min "drømmekrop". For hvad så? Skulle jeg så blive et mere lykkeligt menneske? Well, det er vel individuelt hvad man har at sige til det, men jeg har set hvad store, pludselige vægttab kan gøre ved folk.. And it's not pretty.
Desuden tror jeg altid, inderst inde, at jeg har været lidt modstander af, at vi alle sammen skal være ens og have et BMI på 25, for at vi kan GODKENDES af samfundet og for at folk kan tro på at vi har et godt liv.. Jeg er færdig med at jagte et bestemt tal på min vægt - jeg vil langt hellere jagte det gode og meningsfyldte liv. Bevares! Jeg ville da ikke blive ked af at smide 20-30 kg., men det er ikke mit primære fokus; det er til gengæld at være sund og at overveje HVAD det er for nogle ting jeg putter i hovedet og hvad det gør ved min krop..  Og gøre mit for at afhjælpe min mulige PCO.

I dén forbindelse har jeg læst lidt forskelligt litteratur af Bjarne Stigsby og kigget intenst med hos de bloggere som beskæftiger sig med LCHF.. En livsstil som umiddelbart lader til at være skræddersyet til mig. LCHF går (hvis jeg altså har fattet det rigtigt) ud på at spise masser grønt, protein og fedt. Pasta, ris, brød, kartofler og sukker er bandlyst. Det giver så meget mening.. Mit blodsukker bliver altid hel vanvittigt når jeg indtager for meget sukker, og jeg gider ikke være afhængig af det skidt - noget, jeg mistænker mig selv for at være - trods det, at jeg ikke indtager store mængder af det vi i klassisk forstand, forbinder med sukker (slik, kage, sodavand ect.) Der er mange ting i mit hoved som, med denne kostændring, skal justeres ret så meget. F.eks. er fed ost, smør og fløde helt i orden.. Det er mere end i orden. Det er vigtigt! Jeg kan også spise chokolade og desserter osv., de skal selvfølgelig bare laves på helt nye måder.. Protein, fedt og grøntsager om morgenen og et stort FARVEEEEL til sukker.. Det er noget jeg skal kigge meget mere på i den kommende tid, men jeg har allerede prøvet at undvære sukker, stivelse og gryn i flere hovedmåltider og det fungerer så godt! Jeg tror, når jeg har taget mod til mig, at jeg vil trives rigtig godt i denne måde at spise mad på.. Og ej at forglemme, vil det styrke min sundhed!


 Røræg m. ingefær og skinke. Kernerugbrød m. lækker ost fra Sweden og agurk.


 
  Avocado, tomat og agurk m. creme fraiche, hjemmerørt tunsalat og en svinekotelet


 

Stærk og krydret kyllingefilet i yoghurt/hvidløgs marinade og bønnesalat m. lækker feta



Jeg vil stadig komme med alle mulige forskellige opskrifter på diverse ting - jeg vil nok forsøge at undgå stivelse og sukker (forsøger) - men håber du/I stadig har lyst til at følge med. Hvis i som jeg synes at LCHF lyder skide spændende og dejligt, så tjek evt. Madbandittens blog - hun er simpelthen så underholdende og inspirerende!

2 kommentarer:

  1. Hej.
    Jeg har lige et spørgsmål ang gby operationen og lchf.
    Hvordan med fedt diarré? Jeg kunne godt tænke mig at prøve lchf men er bange for om det slår min mave ud af kurs med alt det fedt. Jeg er gby opereret i 2011 og mangler kun at tabe ca 6 kilo her efter min anden graviditet efter operationen. De sidste kilo sidder bare fast. Har ellers tabt 80kg efter min operation men det er jo længe siden så den hjælper mig kun med portions kontrol i let grad nu. Men min mave reagerer jo stadig på fedt

    SvarSlet
  2. Hov glemte at trykke underret mig

    SvarSlet