fredag den 19. oktober 2012

Skønne fødselsdagsboller

Jeg elsker boller! De er så nemme og billige at lave og så smager de jo rigtig skønt - især hvis man laver dem "rigtigt". Alle har en yndlingsbolle; jeg kan lide grovboller, müsliboller, græskarkerneboller og mange andre. Men mine yndlingsboller er altså de her 'fødselsdagsboller', som er de hvide, gammeldags boller med én enkelt ingrediens, som gør hele forskellen for mig: Kardemomme! Det skal lige siges at jeg udelukkende kalder dem fødselsdagsboller, fordi jeg forbinder dem med fødselsdage; boller, lagkage, varm kakao: Min barndom. Hvis jeg bliver inviteret på boller i forbindelse med en fødselsdag forventer jeg inderst inde at få serveret dem her (med smør selvfølgelig!) og ikke en eller anden grovbolle, som jeg i øvrigt også bifalder.. Ved andre lejligheder!

Til cirka 30 boller brugte jeg: 
50 g gær
4 dl lunkent vand
750 g hvedemel (50 g til æltning)
2 tsk kardemomme
1 knivspids salt
2 spsk sukker
Evt. rosiner.

Rør gær ud i vand, tilsæt de resterende ingredienser og rør det sammen til en fast og glat dej. Lad dejen hæve i en halv times tid, rul til pølse, skær ud i 20 klumper, rul klumper til boller, ind i ovnen ved 200 g, i 25-30 min. (Dette varierer jo fra ovn til ovn og jeg plejer som regel at holde øje med dem, frem for at følge en eksakt tid). Verdens nemmeste og mest velsmagende boller.

Hvis jeg så laver grovboller/müsliboller skifter jeg dele af melmængden ud med f.eks. havregryn, rugmel eller andet og undlader sukker og kardemomme - Men det er jo bedst bare at freestyle derud ad ;-) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar