onsdag den 17. oktober 2012

Kyllingepatter med mums!


 Det er måske ret svært at se hvad det her egentlig forestiller, men! Det er kyllingepatter fyldt med friskost, svøbt i bacon (foretrækker faktisk parmaskinke) og en masse grøntsager til.. Dette er en stensikker favorit hjemme hos os, da kylling er Thomas' yndlingsdyr og da det er forholdsvis nemt og kan varieres fra gang til gang, bruger vi denne med jævne mellemrum :-)

NB! Det her fad delte 4 voksne mennesker






Til denne portion brugte jeg:
4 store kyllingepatter
250 g champignoner
1 peberfrugt
4 store tomater
2 løg
2 fed hvidløg
1 dåse flåede tomater
150 g friskost m. urter
200 g bacon i skiver
salt, peber, basilikum, cayennepeber 

Halver patterne, så du har 8 store stykker. Lav en lomme i kyllingen, og fyld lommen med friskost - svøb det hele ind i bacon, så baconen ligesom holder lidt på osten. Skyl, skræl og skær grøntsagerne og fyld hele molevitten i et fad; kyllingen ovenpå - ind i ovnen ved 200 g, i en halv times tid.. Vi spiste det her med pasta/pesto til. Nemt og OK velsmagende ;-) Enjoy.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar