torsdag den 25. oktober 2012
Karbrosillesuppe
Denne suppe er en lækker cremet og elskværdig suppe - især blandt baconfanatikerne, som f.eks. Thomas.. Hans favoritsuppe er bl.a. denne her, da han som så mange andre elsker bacon.
Suppe er nemt, billigt og praktisk. Derfor elsker jeg at eksperimentere med forskellige kombinationer.
Til denne portion brugte jeg:
450 g renset, skyllet broccoli
5-7 store kartofler
2 dl. frisk persille
2 løg
5 fed hvidløg
1 liter grøntsagsbouillon
2 spsk. creme fraiche (9%)
1 spsk olivenolie
salt, peber, tørrede koriander
Evt. bacon og rugbrød
Svits løg, 3 fed hvidløg og tørrede koriander i en gryde med olivenolie (svag varme). Tilføj kartofler, broccoli, persille og bouillon - lad det simre indtil grøntsagerne er møre. Jeg foretrækker at bruge stavblender direkte i gryden, så det anbefaler jeg her - tilføj creme fraiche for at gøre suppen mere cremet, krydre med salt og peber - her knuser jeg resten af de fed hvidløg i, da jeg godt kan lide en skarp hvidløgssmag. Steg evt. bacon og rist noget lækkert rugbrød til. Enjoy :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar