torsdag den 7. november 2013

LCHf pizza, med smag af ost og pesto


Forleden stod den på pizza herhjemme, og det blev intet mindre end fantastisk. Den blev hverken sprød eller noget i den dur, men smagen var virkelig ikke at kimse af. Mumsfilibaba og alt det der! 







Pizzabund (nok til 2 personer)
4 æg
125 g friskost
½ dl loppefrøsskaller (Husk)
1 tsk bagepulver
2 tsk tørret oregano

Fyld
3 spsk tomatpure
4 dl revet ost (fx emmentaler og parmesan)
300 g hakket oksekød
1 lille løg
1 grøn peberfrugt
1 dl basilikumspesto (hvis du bruger en købe-udgave, så tjek lige varedeklarationen for kulhydrater)  

Pisk æg og friskost sammen, og pisk herefter de resterende ingredienser i æggeostemassen. Lad det hele stå i 5 minutter, så Husk’en kan suge væske til sig. Pisk herefter igen kort, og hæld hele herligheden ud på en bageplade, beklædt med bagepapir - der er sådan ca. "dej" nok til at lave en traditionel størrelse pizzabund. Bag bunden i ca. 30 minutter, ved 150 grader, imens kan du svitse det hakkede oksekød.

Tag bunden ud af ovnen, smør tomatpure på den, og ost ovenpå. Fyld herefter kødet på, og slut af med løg, peberfrugt og pesto. Bag i ovnen et par minutter, til osten er smeltet. Spis straks! Velbekomme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar