onsdag den 16. oktober 2013

Endnu et indlæg som ikke handler om mad - men om mørke

Det er sket.. Efteråret er over os, og det betyder mere mørke, mere kulde og mere tungsind for mit vedkommende. Jeg vil ikke kalde denne begyndende tilstand for vinter-depression, men mere et udtryk for at mit energi-niveau daler, og jeg skal bruge ekstreme mængder af energi, for at opretholde mit gode humør.. Energi jeg ikke rigtig har. At skulle håndtere den situation er egentlig overkommelig for mig, under normale omstændigheder. Nu er det bare således, at jeg stadig slikker mine sår, fra tabet af vores barn (som jeg har skrevet om her) - og at jeg er i gang med det absolut hårdeste (dog også sidste) semester på min uddannelse. Jeg har lige afleveret og forsvaret to opgaver, og skulle direkte i gang med den næste opgave, som jeg skal aflevere mandag den 28/10, og forsvarer mundtligt ugen efter. Jeg skal fluks efter det, i gang med uddannelsens vigtigste skriftlige opgave: Bacheloren. Et halvt år, hvor skal springe og analysere den ene problemstilling efter den anden - opfinde den dybe tallerken igen og igen. Det er sgu hårdt!

Som sagt er min energi bare ikke til det.. Jeg kan ikke komme i gang, jeg føler ikke at jeg har mere at give af. Hvor mange gange kan jeg blive ved med at aflevere opgaver på et acceptabelt fagligt niveau, når jeg kæmper med et knust hjerte og en røvsyg årstid? Åh, for fanden da. "Hvorfor tog du ikke orlov da du mistede barnet?", kunne jeg jo spørge mig selv om nu.. Men hvis jeg havde taget orlov, var jeg aldrig kommet back on track. Det havde været et nederlag, og jeg var endt i et uendeligt sort hul, hvis jeg havde opgivet studiet for en tid. Dét ville jeg slet ikke kunne magte, især ikke når jeg er SÅ tæt på at være færdiguddannet pædagog. Så tæt.. Jeg kan næsten smage arbejdslivet, og ikke fordi jeg lige p.t. glæder mig til det, så er det sgu noget bedre end et liv på SU. Et element, som også kan give enhver stress - ingen penge.

Det var ikke noget særlig opmuntrende indlæg, var det? Nej, jeg ved det. Undskyld for det.. Jeg holder mig oppe, og er ved godt mod. Det hjælper at have adgang til Netflix.. Som jeg afslørede for nogle dage siden på Instagram, så har jeg det med at ligge i fosterstilling og se serier, når denne magtesløshed overmander mig.. Og på et tidspunkt har jeg ligget nok, og så kommer jeg i gang. Så lige nu hjælper Sawyer, Kate, Jack, Hurley og alle de andre fra LOST.. De har det trods alt virkelig skidt. På den der ø - med mystisk og våben og ingen mad og ingen hjælp forude.

Jeg tror jeg vil være taknemmelig i dag.. For min mand, min bløde seng, at jeg trods alt lever i et land hvor der findes SU, og for at jeg får mad på bordet hver dag. Det skal nok gå alt sammen.. What doesn't kill me, only makes me stronger.


3 kommentarer:

  1. Kram - jeg kan sagtens forstå dine tanker...
    Jeg bliver helt sikkert også mere mørk i sindet -men sidste år skrev jeg dette indlæg
    http://fede-tider.blogspot.dk/2012/10/at-overleve-efteraret.html
    og den tilgang betød at jeg kom langt bedre igennem november november november november, december- januar etc.
    kram

    SvarSlet
  2. Du får også en kæmpe krammer herfra. Jeg kan godt forstå du syntes livet et lidt opad bakke lige nu. Godt du har din mand, din bløde seng og lost! Det skal nok gå alt sammen (-;

    Kram maria

    SvarSlet
  3. Årh Jacqueline, jeg var nok hoppet på den orlov...
    Men du kender dig selv bedst og du skal helt sikker nok komme igennem den kolde og mørke tid - ikke mindst med manden, sengen og LOST ;-)
    Kæmpe kram fra mig også.
    Pt. elsker jeg det smukke efterår og min cykel, men jeg ved, det bliver op ad bakke hos mig, når det bliver 'rigtig' mørkt 'hele døgnet' :-(
    Heldigvis hjælper LCHF på den vedvarende energi, så vi må nyde, at der er god mad på bordet.
    KH
    - frk. sveske

    SvarSlet