mandag den 7. januar 2013

Lasagne m. hvidkålsplader og parmaskinke

Lasagne har altid været meget tæt på min livret - det er en enkel ret, som kan være SÅ smagfuld at man skulle tro det var løgn. Heldigvis bor jeg sammen med en mand, som elsker lasagne lige så meget som mig og som desuden laver verdens bedste lasagne.. Også Low Carb venlig, åbenbart. Thomas stod nemlig for aftensmaden i dag og vi eksperimenterede med en blanding af en opskrift fra Familie Journalens pjece og Thomas udgave af lasagne. Det blev rocker godt!


Lasagnefyld 
500 g hakket oksekød
3 gulerødder
2 små løg
½ squash
1 ds flåede tomater
2 fed hvidløg
Salt, peber
Valgfrie krydderier

"Bechamelsovs" 
3 dl fløde
200 g flødeost
muskatnød, salt, peber

½ hvidkålshoved
1 pakke parmaskinke

Start med at brune kødet, og tilføj så de resterende grøntsager og krydderier. Det er en god idé at lade kødsovsen simre en del tid, så væsken fordamper (medmindre man vil have våd lasagne) og så smagen rigtig samler sig. Bechamelsovsen er meget nem! Kog fløden op og smæk flødeosten i også - lad det simre og smag det til med salt, peber og muskatnød. Når kødsovs og ostesovs er færdig, fungerer det bare som almindelig lasagne - Saml den, og afslut med hvidkålsskiver og top det med parmaskinke. Bag lasagnen i ovnen ved 200 grader i 20-30 minutter. Bon appetit!

2 kommentarer:

  1. Skal blomkålspladerne ikke ind i mellen kødet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, som beskrevet samles lasagnen bare som på normal vis. Jeg kan godt se at det umiddelbart ikke ser sådan ud på billedet, men den er skam i lag :)

      Slet