mandag den 31. december 2012

Kaffefromage - L to the C to the H to the F.



Denne lækre fætter blev skabt, i anledningen af at vi fik gæster - Ikke at jeg ikke kunne finde på at lave den alligevel, men det lyder bare godt, ik? Der blev taget god imod den, på trods af at jeg lavede denne her fromage, ud fra en "almindelig" sukkerholdig opskrift og derfor skal man virkelig være nænsom med sit forbrug af sødemiddel - uanset hvad man bruger. Kaffesmagen var rigtig lækker og fromagen var mega blød.

Kaffefromage (4 glas) 
3 æg (delt i hvider og blommer) 
2 dl. piskefløde 
3 blade husblas 
1,5 dl. stærk, varm kaffe 
100 g. sukker - tilsvarende i favorit sødestof 

Start med at bløde husblassen op - læg bladene i koldt vand i 10 min. Mens husblassen blødes op, piskes æggeblommer og sukker lyst og luftigt. Når husblassen er klar, smeltes det ud i det varme kaffe. Sørg for at det bliver rørt godt ud i kaffen. Herpå blandes æggesnapsen og kaffeblandingen grundigt sammen. Mens det køler af, piskes fløden til skum og æggehviderne piskes stive i en anden skål. Når ægge/kaffemassen er kølet lidt af, og massen er tyknet, vendes det grundigt og forsigtigt med flødeskummen. Til sidst vendes det i æggehviderne, indtil lufthuller er forsvundet. Anrettes f.eks. i glas og stilles på køl indtil fromagen er blevet stiv. Server evt. med flødeskum. Mums ;)
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar