mandag den 16. december 2013

RAW nougat


En seriøs lækker godte er og har altid været udstenede dadler fyldt med lækker hasselnøddesmør. Ikke specielt LCHF, da dadler som bekendt er fyldt med frugtsukker - men nogle gange betyder det bare også noget, når de ting man putter i munden er rene og naturlige. Grunden til at den der dadel/hasselnøddesmør godte er så lækker, er fordi den smager mistænkeligt meget af nougat. Og nougat er gudeføde.. Det ved alle og enhver. Derfor skulle jeg jo ikke tænke længe over, hvad min nyindkøbte hasselnøddesmør skulle bruges til. RAW nougat! 

Du skal bruge: 
20 store, udstede dadler 
1 stor spsk. hasselnøddesmør 

Kør det hele sammen i din foodprocessor, eller brug en stavblender, indtil det er blandet godt sammen, og du har en klistret masse. Kom massen over på en stykke bagepapir, og rul en nougat pølse (HAHAHAHA!). Stram bagepapiret godt om pølsen, og læg den i fryseren indtil den er fast - eller bare lad den ligge, den kan sagtens bare hygge sig derinde. Tag den ud når du skal bruge den, skær i skiver og NYD!

Ps. Der bliver ikke synderligt meget nougat ud af den portion, men altså.. ehm.. Hvis man laver for store portioner skal det jo også spises. Hurtigt helst. Du kan bare justere mængderne som du synes.

1 kommentar:

  1. mmmmmmmmm det lyder faktisk mere lækkert end de købte som jeg altid bliver så skuffet over.

    SvarSlet