torsdag den 7. november 2013
Køleskabsgrød/Overnight oats
Jeg må være ærlig og sige, at denne omgang morgenmad ikke er den mest LCHF-venlige i verden. Men jeg synes den er værd at nævne, for det er lækkert med en så hurtig omgang morgenmad i ærmet, hvis man har travlt om morgenen.
Denne her portion er beregnet til én sulten voksen, og da jeg altid er ret sulten om morgenen, passer den ret godt til mig.
Køleskabsgrød (1 stor portion)
2 dl (glutenfri) havregryn
2 dl mælk eller kokosmælk
½ banan, skåret i tern
1 lille håndfuld hakkede mandler
eller 1 dl granatæble kerner
1 tsk vaniljepulver
Topping idéer
æblegrød
mandler
bananskiver
granatæble
etc.
Bland alle ingredienserne til køleskabsgrød i et sylteglas, skru låget på, og lad det stå natten over. Morgenen efter, røres den kolde grød lidt sammen, og spises med alverdens topping. Nemt, hurtigt og ret sundt – som sagt, ikke umiddelbart noget jeg vil kalde LCHF, men en gang imellem er det et fint alternativ, synes jeg.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar