Beskrivelse af bogen og dens indhold - også i forhold til de forrige bøger
Denne bog, som udkom i mandags, er Jane Faerbers fjerde i rækken, af bøger som handler om LCHF. Før denne har vi mødt "LCHF - spis dig mæt og glad", "Mæt og slank med LCHF", "LCHF - brød og kager", og nu er familien altså blevet forøget med endnu en i perlerækken: "LCHF - året rundt". De forrige bøger har været opdelt således, at teorien bag LCHF principperne, LCHF og træning osv., har lægget i starten af bøgerne. Herefter er fulgt et hav af lækre opskrifter og smukke billeder. Denne bog er opdelt lidt anderledes; her blandes teori og opskrifter, på en fin og overskuelig måde. Bogen er overordnet set, opdelt i årstider og højtider. Dvs. januar, februar > marts, april, maj > juni, juli, august > september, oktober, november > december.
Det synes jeg er helt fantastisk. For det giver et realistisk billede af, hvordan man kan komme igennem relevante udfordringer, når man som udgangspunkt spiser Low Carb High Fat, og samtidig gerne vil have et socialliv. Eksempelvis børnefødselsdage, jul, nytår, påskefrokosten, sommerferien m.fl. Disse arrangeenter kan altså give sved på panden hos de fleste, som prøver at leve et liv uden stivelse og sukker, og Jane illustrerer rigtig fint med denne bog, hvordan disse udfordringer ikke længere virker særlig udfordrende.
Desuden er jeg den største fan af, at man virkelig kan mærke Jane i bøgerne. Det synes jeg nu også har været tilfældet med de forrige, men den måde denne bog er skrevet på - visse steder med et friskt glimt i øjet - sætter stor fed streg under mennesket bag, synes jeg. I bogen findes desuden personlige billeder, af Jane sammen med hendes mand og to børn. Det giver bogen et særligt, varmt præg, som jeg synes er dejligt.
Bogen er fyldt med teori, personlige overvejelser omkring det at spise LCHF, en snak om striks og liberal LCHF og så selvfølgelig opskrifterne.. De lækre, lækre opskrifter. Og der er mange af dem! Mere end 150 faktisk, og her er noget for en hver smag: Morgenmad, frokost, aftensmad, gæstemad, drinks, dressinger, dips, julemad, påskemad, inspiration til børnefødselsdage og meget mere. Desuden indeholder bogen også hjælp til, at få sparket den der slankekurs mentalitet ud til højre, og samtidig muligheden for at tabe sig. Janes syn på dén side af sagen, er jeg meget enig i.
Æstetik - hvordan ser den bog så ud?
Jeg kan lige så godt sige det som det er. Den bog er SKIDE smuk! Som sædvanlig har de tryllet ovre i det der fotostudie.. Madbillederne er gudesmukke, og mundvandet pisker i alle retninger, når man sidder med bogen. Se fx her:
De smukkeste billeder, af lækker mad! Her er fx nogle overdrevet fine
ispinde, som jeg glæder mig til at sætte tænderne i til sommer.. Og en
lækker, varm ret med spinat og kylling. Den skal snart på menuen
herhjemme, kan jeg godt afsløre!
Som det plejer at være med Janes bøger, er den guf for øjet. Den er fyldt med flotte farver, knivskarpe billeder og symmetri. Da jeg meddelte Jane, at jeg gerne ville anmelde bogen på bloggen, var jeg så heldig at få fingre i de originale billeder. Dvs. jeg behøvede ikke selv, at tage billeder af billederne i bogen. Det er jeg rigtig glad for - for mine Iphone billeder, lader altså ikke billederne fra bogen komme til sin ret. Det svære ved det var så, at skulle vælge billeder. For er I klar over, hvor mange billeder og lækre opskrifter der er? Nøj, det var svært! Jeg er kæmpe tilhænger af, at kogebøger er overskuelige og nemme at gå til. Det er "LCHF - året rundt" helt sikkert, og æstetikken er virkelig lige i skabet. Jeg får LYST til at gå i krig i køkkenet, så hurtigt som muligt, og lave en hel masse fra bogen. Som fx mokkatærten:
Striks eller liberal? Og et kæmpe tak til Jane Faerber
I diverse LCHF-kredse, synes jeg at Jane Faerber "får tæsk" for, at være til den liberale side. Bevares, der findes både opskrifter med frugt, rodfrugter og mælk i denne bog. Men jeg synes faktisk ikke at de førnævnte tæsk, er så berettigede. I bogen her, findes en "bytteliste", hvor man har mulighed for at skifte de mere liberale produkter ud med mere strikse produkter. Det synes jeg er genialt! I de fleste opskrifter i bogen, er der masser mulighed for, at bruge sin fantasi og trylle de mere liberale retter om, til de strikse retter, som man måske ønsker sig. Sværere er det altså ikke.
Se fx denne her lækre frokosttærte - den er fyldt med fedt, protein og grønt. Meget striks, hvis du spørger mig. I bogen beskriver Jane både striks og liberal LCHF, men
tydeliggøre
også, at hun ikke selv sætter etiketter på sin mad, men bare spiser
rigtig mad, som ikke er forarbejdet og alt mulig andet. Sommetider er
det liberalt, og andre gange er det mere striks. Det synes jeg er en
ærlig og relevant sag, som stemmer overens med livet som det nu engang
er..
- Jeg spiser fx, i øjeblikket, mere "striks LCHF" end jeg har gjort
længe.
Men det betyder ikke, at bogen er ubrugelig for mig. Tværtimod. Ligesom frokosttærten, er her nedenfor nogle lækre svampepakker med brie og
pinjekerner. Super brugbart, også til striks LCHF, og disse to
retter, har masser selskab i form af supper, forskellige anretninger af
grøntsager, dips m.m., som også spiller fint i en mere striks
kost.Og så glæder jeg mig vildt meget, til at afprøve nogle af de mere liberale opskrifter, når jeg har fundet ro i det strikse.
Jeg vil gerne takke Jane Faerber. Tak fordi du deler din viden, og ikke er bange for at stå alene med dine holdninger og erfaringer. Det har været med til, at flere tusinde mennesker i Danmark, har fået øjnene op for LCHF, og på flere måder har højnet deres livskvalitet. Tak fordi du fortsætter med at skrive bøger i denne fantastiske sags tjeneste, på trods af, at du sommetider skal tage nogle unødvendige tæsk. Jeg beundrer din måde at skrive på - både på bloggen og i dine bøger. Indtil nu har "LCHF - Spis dig mæt og glad", været min favoritbog; måske er den første bog bare altid magisk på en helt særlig måde. Men med "LCHF - året rundt", har du endnu engang fået tryllebundet mig på en unik måde, og den må altså dele førstepladsen med din debutbog. Smuk og ærlig bog, som endnu engang "bare" handler om rigtig mad, til rigtige mennesker.. Selvom der er sket meget siden din første baby, er du stadig utrolig ydmyg omkring dine vanvittige forcer, og det er helt unødvendigt!
Tillykke med denne her, Jane! Jeg under dig al succes i verden; den er fandeme flot og velskrevet. Tak fordi du har præsenteret danskerne for LCHF. Tak fordi, du sætter ord på det, som vi andre ikke helt formår. Du får (igen) 6 ud af 5 stjerner.
Har du ikke fået fingre i bogen endnu?
Den kan købes hos Saxo lige
her eller på Janes egen
blog.
OBS. Anmeldelsen er 100 % et udtryk for mine egne holdninger og meninger.