Jeg har før givet jer opskriften på denne chokoladekage, men
billederne har ikke gjort sit ypperste for kagen. Den fortjener at blive
afbilledet lige så smukt, som den smager. VERDENS bedste kage – hverken mere
eller mindre. Bare verdens bedste. Kagen er enkel, fyldt med gode råvarer og
konsistensen.. Seriøst.. Konsistensen! Den er guddommelig! Klæg, fugtig, tæt..
Og smagen! Dyb, intens.. ChokoladeDRØM! Ja, det er virkelig min favoritkage.
Gudskelov er den også fantastisk nem at lave. Ja, faktisk
skal der fire ingredienser i, og det går hurtigt. Det tager mig cirka en halv
time at lave den her kage og det er fra det øjeblik, hvor jeg finder
ingredienserne, indtil jeg står med en færdig Gateau Marcel. Eller dvs. indtil
jeg tager den ud af ovnen. For hvis du spørger mig, skal denne kage stå på køl
i mindst 2 timer, og allerhelst natten over, før den er perfekt. Køletiden gør
den endnu mere intens og kagen kommer virkelig til sin ret! Så hvis du fx skal
have gæster, så lav kagen i forvejen – det bliver den kun bedre af!
Til en verdens bedste chokoladekage skal du bruge
150 gram mørk chokolade (jeg brugte 80 % chokolade)
150 gram smør
5 æg, delt i blommer og hvider
ca. 1 dl. sødning (jeg brugte Sukrin Gold)
Tilbehør:
Friske bær
Creme fraiche eller flødeskum
Hak chokoladen groft og smelt den over vandbad, sammen med smør og sødning. Imens det hele smelter sammen, kan du piske æggehviderne helt stive. Når chokoladen er smeltet godt sammen med smør og sødning, røres æggeblommerne i. Når de er rørt godt ud i, vendes hele chokolademassen forsigtig med æggehviderne. Når du står tilbage med en lækker, luftig masse, hælder du det hele i en springform, beklædt med bagepapir. Kagen bages nu i 20 minutter ved 180 grader. Tag kagen ud og stik i den; der skal ikke hænge en masse rå chokolade på stegepinden, men den må godt være lidt fugtig. Det kan kagen her sagtens tåle! Lad kagen køle af på køkkenbordet, og når den er stuetemperatur, sætter du den i køleskabet i MINDST 2 timer.
Server denne lækre sag med lidt flødeskum eller cremefraiche og nogle friske bær.. Og fortæl mig så engang: Er det ikke bare verdens bedste kage?
Den skal jeg bare SÅ MEGET afprøve :) er nu på LCHF, mit nytårsfortsæt er så småt blevet min livsstil :) Har aldrig haft det bedre..... sover bedre, er ikke oppustet efter måltider, har tabt godt 6 kg og en masse centimeter :))) Nu skal resten af familien overtales til at følge (delvis) trop og mon ikke den lille lækkerbidsken kan gøre det? ;)
SvarSletTusind tak for inspiration og held og lykke med at komme tilbage på LCHF :)
VH
Susanne